Mit kære rumskib……
I går blev jeg scannet igen. Min rumrejse var god og lang forbi alle de smukke stjerner og et smukt øjeblik på jordkloden på lang afstand…..
Håbet og drømmen er der hver gang jeg ligger i det rør…. håbet på færre plaks (pletter) på hjernen og rygmarven.
Fantasien var stor og dejlig….en verden uden trætheden og den evige smerte. Drømmen om et liv med alle mine drømme og håb…. at gøre det jeg gerne vil, at gå en tur, hoppe, spille bold og nyde mine nærmeste…
Sagte kom en stemme….efter næste sæt billeder på 4 1/2 minut kommer jeg ind og giver dig kontrast. Jeg var faldet hen i min dejlige drømmeverden hvor alt bare kunne lade sig gøre……
Nu venter spændingen….spændingen på hvordan billederne ser ud og spændingen på ny medicin og hvad jeg skal vælge…
Love U – love u – love u – du er stærk og vi skal nok klare den. Din smukke beskrivelse af drømme og håb. At gøre de ting, vi bare tager for givet – ting og evner, som du langsomt mister. Det er motivation og inspiration til os andre om aldrig at stoppe med at prøve på at finde måder, hvorpå der kan skaffes penge til forskning. Det er nødvendigt. Og vi må aldrig miste håbet. Love u!