Engen.
Nu er det nu lige om lidt hvor små hvide fnug bliver sat sammen til det smukkeste stærke liv. Hvordan de små fnug finder frem på den rette vej ved jeg ikke helt, men jeg vil gøre mit for at hjælpe dem til et forhåbentlig stærkt resultat.
Jeg visualiserer mig stå på en eng…en eng med smukke mælkebøtter og markblomster op mod den blå himmel. Med ét bliver marken ramt af en voldsom udbrændt tørke og bliver helt mørk…forkullet og ødelagt. På engen ser jeg i det fjerne den smukkeste hvide hest komme galoperende henover den forkullet eng med ellers førhen så fine forfriskende mælkebøtter og markblomster…hesten slæber spor af farve og liv efter sig…spor af fnug fra blomsterne der svæver op i himmelen og hvirvler rundt og rundt oppe i den blå himmel hvor de så til sidst er klar til at dale så smukt ned på jorden igen for at give liv…til nyt liv…et stærkere liv hvor det udbrændte får farve en vis smuk sommerglød igen…
Jeg kan lide denne visualisering og kan genkende den lidt i mit forløb lige nu… -marken der bliver brændt af kemoen og den smukke stærke hvide hest der giver/booster liv igen, som mine injektioner gjorde og høsten hvor mælkebøtterne og markblomsterne svæver op i himmelen og bliver sorteret og blandet for derfor at lande på ny igen…til at nyt liv og nye celler..
Jeg elsker heste og jeg elsker naturen samt mælkebøtter og markblomster er nu mine nye “venner” for livet. 🙂
Jeg skal helt klart finde denne mark……..
Hvor er det smukt beskrevet❤️❤️❤️ – kæmper for dig💪💪💪💪!