Vejen tilbage….

IMG_3030

Skovstien

Vejen har været lang og er stadig lang. Der har været udfordringer, bumler, snoninger, mørke, men også lys. Lys der alligevel har fundet vejen ned på den smukke bumlede skovsti….min skovsti!

Et sclerose-attak, en forstuvet fod og en lang vej tilbage. Tilbage til det, jeg holder så meget af, nemlig….at kunne glæde og hjælpe og være den der giver og tager. Suge alt den dejlige skovluft, som jeg kender. Jeg glæder mig til den dag, jeg igen kan tage min sædvanlige skovtur og enda med min dejlige hund og mand.

Januar kan være kold og mørk, men for mig var der lys. Lyset var, at komme tilbage i mit flexjob….så småt, med få timer…og det går godt 😉 for nøøøøj…hvor har jeg savnet det. Det at være en del af noget og se mine søde kollegaer samt “mine beboere” 🙂

Fra at have siddet i kørestol i nogle uger og nu, at kunne komme rundt med min gode ven…stokken…så er det ikke så håbløst. Min dygtige fysioterapeut, der har fulgt mig hele vejen og jeg har følt hun har taget kampen med mig, ja…så jeg har jo været i gode hænder og det bedste er, at jeg har rykket mig!

Tak til alle Jer der læser med og har sendt opmuntrende beskeder, det varmer og hvert et ord har betydet meget 🙂

En tanke om "Vejen tilbage…."

  • 1. februar 2015 kl. 15:01
    Permalink

    Dejligt at det går godt og at du er på banen igen. Knus

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Follow Me
Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud