Stamcellebehandling med højdosis kemo (hsct)

Det er en stor beslutning. Der var ikke andet medicin at tilbyde mig, da min sclerose var så aktiv og aggressiv. Så i efteråret 2017 fik jeg en stamcellebehandling med højdosis kemo (også kaldet HSCT) på Rigshospitalet.

Da jeg/vi søgte info omkring behandlingen i 2017 var det svært at finde information omkring forløbet og resultaterne af behandlingen, da der var for få der havde fået den herhjemme. Jeg blev nr. 11 der fik stamcellebehandling. I dag får jeg henvendelser fra sclerosepatienter der overvejer eller er på vej igennem og jeg deler gerne mine erfaringer, for jeg mindes jo selv alle de spørgsmål min familie og jeg sad med da jeg skulle igang.

Nedenstående er taget fra scleroseforeningen og skrevet af Lotte Skou Hansen i scleroseforeningen


  1. Indledende samtale. Patienterne underskriver diverse papirer, fordi HSCT er en såkaldt højrisikobehandling på grund af bivirkningsprofilen.
  2. Forundersøgelser. Test af lungefunktion, hjertefunktion, blodprøver og så videre. Her undersøger man på forhånd, at patienten ikke har et svagt organ, så man føler sig sikker på, at patienten kan klare behandlingen.
  3. Patienten bliver indlagt i et døgn og får kemoterapi. Det skyldes to ting: Dels renser kemoterapien det stamcelleprodukt, man høster senere for overflødige celler, dels modvirker kemoterapien de bivirkninger, som patienterne kan få af den vækstfaktor, de snart skal have. Tidligere erfaringer har vist, at det er vigtigt at undgå, at patienter med sclerose får feber som bivirkning i forbindelse med deres blodstamcelletransplantation. Herefter tager patienten hjem.
  4. Efter nogle dage får patienten den såkaldte vækstfaktor. Den gives, fordi knoglemarvsstamcellerne normalt befinder sig inde i knoglerne. For at undgå en procedure, hvor man skal suge dem ud ved hjælp af en kanyle i fuld bedøvelse, får man dem ved hjælp af en vækstfaktor til at vandre ud i blodet.
  5. Stamcellerne indsamles herefter via et centralt venekateter. Blodet løber fra patienten ud i en centrifuge, hvor det deler sig i lag. Stamcellerne suges fra, og blodet løber tilbage i patienten. På den måde kan man køre patientens samlede blodvolumen igennem maskinen 2-3 gange på cirka 3 timer og dermed forbedre stamcelleindsamlingen. Stamcellerne tælles, så man ved, om man har fået nok ud af patienten. Det er som regel tilfældet. Patienten kan herefter tage hjem.
  6. Stamcellerne nedfryses. Her kan de holde sig i årevis.
  7. Efter 3-4 uger: Kemoterapi med højdosis Cyklofosfamid i 4 dage. Desuden behandling med ATG, et antistof, der slår T-celler ihjel, og højdosis binyrebarkhormon (dobbelt dosis af gængs attakbehandling) for at forebygge feber og undgå kvalme i forbindelse med kemoterapien. Desuden gives masser af væske i drop.
  8. Efter 5 dage får patienten stamcellerne tilbage via et centralt venekateter. Stamcellerne finder herefter selv vej ind i knoglemarven og sætter sig fast der.
  9. Efter kemoterapien er patientens blodtal faldet. Men når stamcellerne er tilbagegivet, begynder de at dele sig og lave røde og hvide blodlegemer og blodplader. Efter 8-12 dage vil patientens blodtal derfor begynde at stige igen, og patienten kan udskrives til eget hjem.
  10. Patienten følges med ugentlige blodprøver i tre måneder og forebyggende medicin i et år.
  11. Rehabilitering. Patienten indlægges på Haslev eller Ry Sclerosehospital til et genoptrænings­forløb.
  12. Revaccinationer. Da patienten har fået »nulstillet« hele sit immunsystem, får han eller hun vaccinationerne i det danske børnevaccinationsprogram igen.
    Hele forløbet foregår for alle patienter på Rigshospitalet.

Kriterier for at få stamcellebehandling med højdosis kemo:

  • Have attakvis sclerose
  • Være tidligt i sit sygdomsforløb. Typisk skal man maksimalt have haft diagnosen sclerose i 10 år.
  • Have en høj sygdomsaktivitet med alvorlige attakker
  • Have markant MR-aktivitet
  • I 2019 ændrede man så lidt på kriterierne for at få flere igennem behandlingen:
  • Man skal ikke længere have prøvet alt andet medicinsk behandling af for at komme i betragtning, men kan godt ”bare” have alvorlige attakker på sin nuværende behandling.
  • Man kan komme i betragtning, selvom man slet ikke er i medicinsk behandling, men har alvorlige attakker.

Vi har en lukket gruppe på Facebook der hedder “stamcellebehandling (hsct) for sclerosepatienter i Danmark”, som man kan komme ind i hvis man er indstillet til eller har været igennem stamcellebehandlingen.