Ry Sclerosehospital…………

13620108_635699123265907_4307321090015385044_n

Ugen på Ry Sclerosehospital blev afsluttet med et spændende besøg af politikkeren Mette Abildgaard (de konservative). Hun var nysgerrig på hvordan et forløb kunne være for sclerose patienter på Ry, og hvilke muligheder der findes.

Jeg fik en god snak med hende og hun stillede mange gode spørgsmål. Dejligt med politikkere der interessere sig og tager ud i den virkelige verden og ser hvordan tingene hænger sammen.

Jeg har prøvet rigtig mange fine hjælpemidler, der muligvis kan forbedre min gangfunktion og måske give færre føleforstyrrelser på sigt.

Jeg er nu hjemme i weekenden efter den første uge, som har været en utrolig lærerig og spændende uge. Jeg glæder mig til igen på mandag at tage hul på en ny uge i Ry

.13626563_635699213265898_8845107125930757822_n

Mette Abildgaard skrev på facebook :

“Jeg suspenderede i dag min ferie for at besøge Sclerosehospitalet i Ry. Det var meget lærerigt, og jeg blev i den grad klogere på denne sygdom, som dobbelt så mange danskere diagnostiseres med i dag i forhold til i 2007. Sygdommen rammer særligt kvinder, og man er typisk omkring 28, når diagnosen stilles. De mange nye som rammes, stiller øgede krav til vores behandlingskapacitet.

Jeg blev inviteret ind på besøg hos en meget sympatisk kvinde, som var på et 14-dags forløb på hospitalet, og herunder kan I se hendes ugeprogram. Hun får hjælp til træning, de tester nye hjælpemidler til hende, hun er i køkkenet med ergoterapeuterne, får psykologbehandling osv. Man favner det hele menneske – det kan jeg rigtig godt lide!

Sclerose kan udvikle sig meget forskelligt fra menneske til menneske, og en diagnose behøver heldigvis ikke betyde, at man bliver lænket til en kørestol resten af livet. Selvom det desværre er udsigten for nogle. Dejligt at være ude og blive klogere. Det sætter jeg altid pris på!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow Me
Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud