Mit lille te projekt er færdig.

Desværre har jeg ikke skrevet opskrift på den, så #diy den næste bliver sikkert ikke helt magen til 🙂

Read more →

Venter på min medicin opstart… og ventetiden føles lang. Ms-hug (knus) har stået på længe nu og vil ikke slippe sit tag. Mr-scanning blev til 2 gange på kort tid og billederne kunne have været pænere. Mange hilsener og dejlige “knus” gives fra dem jeg har kære.

Energien til at komme for meget omkring er nede og der bliver i stedet trænet lidt hjemme og hæklet 🙂

Jeg glædes over foråret endelig er på vej og nyder “doodlen”, haven og vores små gåture..

Jeg er igang med et Molla Mills projekt….. Jeg har købt hendes bog ” Crochetterie”, som er en god investering. Mange lækre Molla Mills projekter er at finde i den 🙂

Jeg er ikke færdig endnu,men den begynder at tage form.

Det er hendes toilettaske, som jeg vælger at lave lidt til en Molla Mills vs. Doodlerier.dk 🙂 🙂 🙂

Jeg startede med at lære en ny hækle-teknik for at prøve og flytte fokus lidt væk fra endnu et sclerose-attak. Havde håbet på længere og bedre virkning af lemtradaen (min årlige sclerose-medicin i drop), men i næste uge bliver vi forhåbentlig lidt klogere på hvad vi gør efter neurolog-samtalen…

Min sclerose er bare for mange op og nedture og fatigue er alt for udbredt…

Dr. Watson var lige en smut forbi dyrlægen, da han skulle have fjernet et par kirtler og taget billeder af hoften 🙂 det gik rigtig fint og dyrlægen var så sød at sende os dette billede efter Watson var vågnet op igen 🙂 -alle prøver og billeder var fine på ham 🙂

Et par dage hvor Watson’s aktivitet niveau var skruet ned…og så lysner det lidt igen. Nu med fine bisser,øre,klør og en hund der begynder at vende sig til kraven….om 10 dage skal stingene ud og så bliver der doodle-spring igen 🙂

Kaninen i kufferten…

En lille pige jeg har kær fyldte 3 år og tænkte at en Kanin i en kuffert kunne være et hit. Jeg er stille og roligt begyndt at hækle lidt igen og har savnet det. Jeg føler mig ikke helt klar til de store hækle-opgaver endnu, men trækker min Doodleri-rangle i spil igen. Tager 130 kr. for den eksl. forsendelse.

Her er kaninen til den lille 3 årige Signe 🙂

For én dag følte jeg, at jeg var blæksprutten med de mange arme…

En skøn dag med nevøerne hvor vi var i køkkenet og hvor vi rå-hyggede. Dagen startede med jeg fik en god undervisning hos “Havnens fiskehus” i Århus i hvordan man renser havtaskekæber og blæksprutter med det sjove formål, at vi skulle prøve det med nevøerne…. må sige det var vildt sjovt med den blæksprutte d.v.s. med alt det der fandtes i en blæksprutte…. 🙂 Aftenens menu stod på Paella med alt godt fra havet.

En dejlig aften med masser af sjov og ballade. Dr. Watson fik trænet mavemusklerne og synes det hele var en fest….for ham 🙂

Mine Lommer lugter altid lidt…..

Den gladeste hund og den mest støttende hund.

Dr. Watson er en sand ven…

Hunde er helse og hunde har den bedste evne til at mærke og forstå dens ejer.

Indimellem laver min balance små svipsere og Dr. Watson har lært at gå og kigge op på mig for at se hvilke retning jeg går i eller spontant ændre. Elsker det søde hundeblik og når der kommer en svipser fra min side, så kommer de opmærksomme store brune øjne frem og ørene der sidder på små stilke lidt fremme, som om udtrykket siger:…Har du mon styr på det???

-DERFOR lugter mine lommer altid, for specielt i disse situationer er det godt at have en gobid eller to i lommen, så jeg kan sige til Dr. Watson..det bare er helt ok..så øjne og øre falder på plads igen 🙂

I sidste uge var dobbeltsynet på sit værste og en hund blev til to hunde…ikke værst med to af Dr. Watson, sjovt nok var jeg ikke i tvivl om hvem den rigtige var… nemlig ham der lige lavede doodle-springene en smule højere 🙂

Jeg nåede det…… Medrolkur!!!

Hvad jeg har erfaret med mine 9 år med sclerose er, at man kan komme for sent med en bekymring om et sclerose-attak og det kan medføre, at man ikke “får chancen” for at prøve at afkorte sclerose-attakket med en medrokur… men (hatten af)…efter 9 år lærte jeg det, endeligt….

_og bedst af alt med god virkning af medrolkuren. Er i anden uge af mit scleroseattak, som ramte mit syn med dobbeltsyn og en kraftig svimmelhed, som en evighedskarusseltur hvor alle retninger er uforudsigelige. Medrol-kuren begyndte allerede så småt at hjælpe efter 3-4 dage. Der er stadig vej til forbedringer i attakket, men glædes over jeg reagerede så hurtigt.

Alle der har prøvet sådanne medrolkur vil nok allerhelst være oplevelsen foruden , men selvom den er hård, så er det jo et vidundermiddel der muligvis kan hjælpe én den rette vej igen og komme hurtigere igennem attakket.

#msfighter #kyssclerosefarvel #scleroseattak #medrolkur

Vi er netop hjemvendt fra vores længe ventede drømme-ferie til New York City. Så fantastisk rig på oplevelser og big city life….. Den summen af liv, bilhorn og udrykning 24-7 bliver vi aldrig trætte af. Så kan det godt være vi er kommet hjem og har mega jetlag og forkølelse, men PYT vi nød hele turen og det gik så godt.

Stemningen i bybilledet…citylife var helt fantastisk….

Så glad for det lykkedes at komme afsted, takket være min sclerosemedicin (lemtrada) der satte et stop for flere attaks pt. -og takket være min søde mand, som har haft styr på rigtig mange ting iforhold til vores rejse 🙂 Jeg var meget spændt på hvor meget jeg kunne holde til, men havde også taget stortset alle hjælpemidler med i bagagen. I lufthavnen havde vi bestilt assistance, som stod klar til at hjælpe os frem i lufthavnene til vores gates. d.v.s. de enten havde en kørestol el. en minibil klar til os og sikke godt, for hvor er lufthavnene store. Vores rejse startede i Nørresundby hvor vi fik dr. Watson (the doodle) passet hos mine forældre. Derfra flyafang fra Aalborg-Amsterdam Amsterdam-New York.

Vi boede på hotel på central park south, meget centralt og skønt lige overfor central park. Det var skønt for indimellem kom der lige et par dage hvor det bare var rart, at nyde parken og ikke skulle gå for langt. Ellers brugte vi stort set hele tiden yellow Cab til at blive transporteret rundt i the big apple 🙂

New York var alt det vi havde drømt om og håbet på…..og mere til. Vi var afsted i 10 dage og det var ok tid, så kunne vi jo heller ikke undvære labradoodlen længere. New Yorkerne er meget åbne af sind og hjælpsomme. Byen er ok handicapvenlig omend du er i kørestol, bruger rollator, går med stok eller generalt bare dårligt gående. De køer vi kom til at være i, til de seværdigheder vi ville se, var vi ikke i længe før de mange vagter på stedet så man var dårlig gående og kom foran i køen og sådan var det stort set alle steder……ja også til security check i lufthavnene…. 😉 Fantastisk og gjorde det hele meget nemmere når man ikke er så vaks i bentøjet.

Selvfølgelig havde jeg googlet mig frem til en lille hyggelig garnbutik i Soho 🙂

New York bliver vi aldrig færdige eller mætte af, så drømmen lever videre…..